Følgende branchevejledning vedr. asbesthåndtering er godkendt af BFBEs bestyrelse 22.01.2025 med senere redaktionelle rettelser:
BFBE-BRANCHEVEJLEDNING VEDR. ASBEST-
HÅNDTERING (rev. 27.05.2025)
BAGGRUND
Denne branchevejledning bygger på svar fra AT 01.11.2024, der er afgivet i forbindelse med en forespørgsel om hvorledes asbest skal håndteres ved huseftersyn.
Regelgrundlag: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2024 om asbest i arbejdsmiljø.
FORHOLDSREGLER VED FOREKOMST AF ASBEST
Arbejdstilsynet har oplyst, at den bygningssagkyndiges arbejde skal karakteriseres som §5-arbejde iht. bekendtgørelse, dvs. ”asbestarbejde med lavt støvniveau”. Det skyldes, at den bygningssagkyndige kun inspicerer og ikke arbejder direkte med asbestmaterialer.
KONKLUSIONEN
Ved besigtigelse af ejendomme, hvor der er mistanke om forekomst af støv fra asbestmaterialer i tagrum, krybekældre og lignende skal den udførende medarbejder anvende værnemidler for at beskytte sig selv – også selv om det kun er tale om et kortvarigt besøg i området.
FREMGANGSMÅDE:
- Medarbejderen vurderer på baggrund af en ikke-skriftlig risikovurdering, om der skal anvendes værnemidler.
- Hvis det vurderes, at der er en risiko fra støv fra asbestmaterialer, skal rådgiver påføre sig værnemidler i form af en støvdragt og en støvmaske med P3-filter.
Eksempel:
Hvis der kan ses/konstateres slam, pladerester eller der på anden måde er tydelige tegn på en mulig asbestforurening, så skal den bygningssagkyndige foretage en risikovurdering for at vurdere, om der er behov for at påføre sig værnemidler.
- Medarbejderen gennemfører sin besigtigelse som vanligt.
- Værnemidler skal efter besigtigelsen aftages udvendigt – det er vigtigt at man starter med at afklæde sig støvdragten, denne lægges i en klar affaldsplastikpose, efterfølgende tages støvmasken af, denne lægges tilsvarende i posen. Der bindes knude på posen. Masker og dragter må ikke genbruges.
- Posen skal efterfølgende bortskaffes som farligt affald/asbest (kontakt den lokale genbrugsplads for eventuelle særlige regler).
- Arbejdet skal ikke anmeldes det til Arbejdstilsynet, og der skal heller ske ikke registrering i asbestprotokol pga. lav eksponering, jf. §5.
Branchevejledningen er sendt til endelig godkendelse hos af BFBEs bestyrelse 02.07.2025
***