POLITIK

BFBE’s vigtigste opgave er at sikre medlemmerne indflydelse på de beslutninger, der træffes om branchens vilkår på Christiansborg samt i ministerier og styrelser. Gennem løbende dialog med politikere og embedsmænd samt alliancer med områdets øvrige interessenter, sørger BFBE for, at branchens interesser altid står helt skarpt, når beslutningerne skal tages.

FAGLIG HJÆLP

Det er hverdag for bygningssagkyndige og energikonsulenter, at der opstår fagtekniske spørgsmål eller administrative problemstillinger, som ikke er beskrevet eller forudset i lovgivningen eller i konsulenternes arbejdshåndbøger m.v. Vi har et panel af dygtige fagfolk parat, som kan svare på de fleste spørgsmål. Denne service er naturligvis gratis for medlemmer.

TEKNISK REVISION

Vi tilbyder vores medlemmer gratis rådgivning i forbindelse med tekniske revisioner af tilstandsrapporter. Rådgivningen omfatter hjælp ved dialogen og den skriftlige korrespondance med teknisk revisor og efterfølgende med disciplinærnævnet. Endvidere tilbyder vi gratis en teknisk ekspert som bisidder i forbindelse med fremmøde for nævnet.

KLAGENÆVNSSAGER

Medlemmer, som får en forbrugersag indbragt for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige kan gratis bede om hjælp til en faglig vurdering af sagen. Vi yder endvidere hjælp i forbindelse med vurderingen af sagens juridiske aspekter.

RETSSAGER

I forbindelse med retssager vedr. energimærker og tilstandsrapporter kan medlemmer gratis få en overordnet vurdering af sagens indhold. Desuden har vi aftaler med advokater med speciale i medlemmernes arbejdsområder, som sikrer medlemmerne adgang til juridiske eksperter til en aftalt fast pris.

BFBES LOGOER

Som medlem kan du her downloade de logoer, BfBE benytter sig af.
Foreningens logo, som findes sidst i oversigten, må anvendes af alle medlemmer. Logoet med de stiliserede bygningselementer må kun anvendes af med­lemmer, som er certificeret på deres aktiviteter vedr. huseftersyn og ener­gimærkning af bygninger. Find logoerne her!

ADRESSE

AMALIEGADE 6 3. TV, 1256 KØBENHAVN K

TELEFON

33 32 88 55

EMAIL

POST@BFBE.DK

CVR-nummer

29 23 25 12