Trods klare advarsler fra områdets mest centrale aktører, er det 1. oktober slut med K1’ere, K2’ere og K3’ere i tilstandsrapporter. Sikkerhedsstyrelsens nye skadeskarakterer kommer til at sende boligmarkedet ud i et årelangt juridisk kaos, da ingen kender retsvirkningerne. Mindst af alle forbrugerne.
Når boligkøber efter 1. oktober i år står med en nyudført tilstandsrapport i hånden, bliver den helt uden de velkendte K-skader. I dag har Sikkerhedsstyrelsen nemlig offentliggjort en ny tilstandsrapport, hvor de velindarbejdede skadeskategorier er sløjfet til fordel for farvede huse, som fremover skal være forbrugernes pejlemærker, når boliger skal handles.
Kender ikke retsvirkningerne
Men det er ikke kun tilstandsrapportens indpakningen, der er blevet gjort mere forbrugervenlig og mindre fagtung. Sikkerhedsstyrelsen har været inde og pille ved hele ordningens kerne – hvordan skader defineres – og dermed også ved den forsikringsdækning, som køber erhverver sig via sin ejerskifteforsikring. Det greb vurderer BFBE vil få uoverskuelige konsekvenser for boligkøberne og tilliden til tilstandsrapporterne:
”Man igangsætter friskt og frejdigt et nyt system uden at kende retsvirkningerne. Vi har brugt 10 år på at få en meget velfungerende retspraksis omkring den nuværende tilstandsrapport. Både køber og sælger er trygge ved K-betegnelserne og kvaliteten af tilstandsrapporterne er all time high. Men styrelsen har i sin sympatiske iver efter at give forbrugerne en mere tilgængelig tilstandsrapport kommet til at sælge ud af arvesølvet,” siger Bjørn B. Christiansen, direktør i BFBE.
Interessenter bakker ikke op
Det har ellers ikke skortet på advarsler. Både parcelhusejerne, de bygningssagkyndige, ejendomsmæglerne, forsikringsselskaberne og boligadvokaterne har på forskellig vis givet Sikkerhedsstyrelsen tilbagemedlinger om, at ændringen af skadesdefinitionerne ikke løser de grundlæggende forståelsesproblemer i ordningen og derfor ikke er noget, de har efterspurgt. Ingen kan se hverken behovet eller gevinsten ved at ændre i karakterskalaen.
Derfor bad BFBE, Danske ARK, Dansk parcelhusforening, Danske Boligadvokater og Dansk Ejendomsmæglerforening ved et møde i Erhvervsministeriet i april sidste år også om en juridisk redegørelse for konsekvenserne af at ændre karaktersystemet.
Resultatet kom tirsdag i forrige uge. Et kort notat med 12 linjer om forbrugernes og de bygningssagkyndiges retstilling, herunder: ”Efter det oplyste (dvs. oplyst af Sikkerhedsstyrelsen) indebærer den justerede ordning ikke en ændring af, hvilke skader der er dækket af ejerskifteforsikringen og heller ikke en ændring af, hvornår de sagkyndige kan ifalde ansvar”.
Lad K3 blive til ‘rødt hus’
Den melding er Bjørn B. Christiansen langt fra tilfreds med.
”Det er ikke i orden at affærdige nogle af tilstandsrapportens mest centrale interessenter med noget, der nærmest er en tom cirkelslutning”.
”Man gør ikke forbrugerne en tjeneste ved at give dem et nyt karaktersystem, som ingen kender rækkevidden af og som vil gøre tilstandsrapporterne dyrere og dårligere. Det gør man ved at kommunikere det eksisterende karaktersystem bedre. For min skyld kan man god kalde en K3’er for ’rød hus’, hvis det taler tydeligere til forbrugerne. Men boligmarkedet er ikke tjent med al den usikkerhed, Sikkerhedsstyrelsen nu slipper løs”.